Avleren ville ikke have hende

Standard

I Dalene på Island var der en avler, som godt vidste, hvad en god hest var, for hun havde avlet i mange år. Hun havde købt en rigtig flot firgængerhoppe, men hun havde sit hyr med den, for den havde en stærk og flot trav, og gad derfor ikke tølte så meget.
Avleren fik et par afkom efter hoppen – begge flotte heste, men hun drømte om en første klasses hoppe, og hoppen gav kun firgængere. Så da hun ifolede hoppen tredje gang, besluttede hun straks, at føllet skulle sælges. Derfor døbte hun det Selja.

Selja

Selja frá Miklagarði – ifolet

Jeg har igennem årene trænet en del heste efter Baldur frá Bakka, som er efter legenden Nàttfari frá Ýtra-Dalsgerði. Jeg er virkelig vild med Baldurs afkom, der har gode gangarter med meget bevægelse. Men Baldur havde dårlig sædkvalitet, til sidst kom der næsten ikke nogen afkom efter ham, og de blev ret dyre. Jeg ønskede mig brændende ‘Baldursblod’ i min avl.

Selja var tre, da jeg mødte hende. Hun var meget lille og lidt sådan fræk, men travede med afsindig løft og tempo for sådan en lille hest.
Jeg var klar på at tage en chance, så jeg indgik en købsaftale med avleren. Jeg havde ikke de store forventninger til Selja dengang, og avleren ville bare af med hende. Hun havde ikke megen fidus til Seljas potentiale.

Seljaløb

Selja tyk i vinterkulden

Selja var ekstrem nem i tilridning, man satte sig bare op, og så drønede hun derudaf. Hun var raketvillig fra starten med ekstremt løft.

Da hun var 5, viste jeg hende til bygningsbedømmelse, og hun fik 8, så nu skulle der bare sættes fokus på tølten. Men den kunne Selja virkelig ikke se nogen grund til at bruge, når nu hun var så god til trav og galop. Hun havde aldrig svært ved at tølte i god takt, hun forstod bare ikke den her ekstra gangart i starten.

Seljamføl

Selja og Skýr

Da hun havde fanget idéen med tølt, var hun én af fem heste, jeg havde med i træningsprøven til Félag Tamningamanna – det islandske beriderforbund (overbygning på tilridningsprøven i indlæg om Gerpla).
Mine dommere var Þórvaldur Árni Þórvaldsson og Þórarinn Eymundsson, og Þórvaldur forelskede sig i Selja, allerede inden jeg gik igang med prøven. Han bød mig en ret god pris for hende, men så manglede jeg jo en hest til prøven, og det var jeg ikke så begejstret for.

Da jeg skulle til eksamen, prøvede han hende et godt stykke tid. Så kom han tilbage og bød mig halvtreds procent mere for hende, men på det tidspunkt var jeg faldet for hende – jeg havde fundet min egen Baldurshoppe!

Hugsýn frá Sumarstöðum

Hugsýn efter Selja

Foråret da Selja var seks år, viste vi hende til kåring, og hun røg direkte i første klasse både for rideegenskaber og bygning som firgænger. Kåringsdommer Jón Vilmundarsson sagde, at han aldrig havde set så lille en hest med så store skridt. Og jeg er ofte blevet spurgt, om jeg vil sælge hende.
For to år siden solgte jeg så halvdelen af hende til Højgaarden Islandsheste, så jeg nu får føl på hende hvert andet år.

Selja er en ener. Hun er villig, lydhør og har meget gode gangarter, som hun har givet videre til sine afkom. Selv når hun er højgravid, kan hun stadig fræse rundt på marken med kæmpe løft.

Brennir

Brennir

Jeg ejer i dag fem afkom efter Selja:

Svali frá Sumarstöðum – Glymur frá Innri-Skeljabrekku
Dagsbrún frá Sumarstöðum – Kraftur frá Efri-Þverá
Hugsýn frá Sumarstöðum – Álfur frá Selfossi
Brennir frá Sumarstöðum – Klettur frá Hvammi
Skýr frá Sumarstöðum – Bliki annar frá Strönd

Dagsbrún

Dagsbrún

 

One thought on “Avleren ville ikke have hende

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s