Tanker om hestesalg

Standard
(Alle heste på billederne i denne artikel er ejet af glade købere, og de har intet med historierne i artiklen at gøre)
Gigja-2009-06-14-2
Jeg er sikker på, alle os, der har solgt heste, kunne give mange gode råd til hinanden. Her er nogle få oplevelser, jeg har haft, samt hvad jeg har lært af dem:

Igennem årene både på Island og i Danmark har jeg solgt rigtig mange heste til meget forskellige købere. Ind imellem har jeg haft nogle underlige oplevelser, men jeg er nok ukuelig optimist og stoler som udgangspunkt på det bedste i folk, alligevel tager jeg mine forholdsregler:Mímir12

  •  Jeg sender ikke mine heste på prøve eller hjem til køber, før de er blevet dyrlægetjekket. Køber må prøve dem, ligeså mange gange hun/han vil inden køb, men den bliver hos mig indtil alt er på plads.

Engang havde jeg sendt en hest på prøve hos en gut på Island, der måske ville købe hesten, han ville træne den og sælge den videre med tiden. Det var en rigtig fin hoppe med en lækker tølt, spændende afstamning og flot udstråling.

Jeg hørte ikke fra ham gutten, og det undrede mig da lidt men ikke alarmerende meget. Jeg kontaktede ham, og han var interesseret i hoppen, hun skulle bare lige dyrlægetjekkes, så han ville få dyrlægen ud til en handelsundersøgelse.

Jeg ventede endnu en uges tid, men hørte intet nyt. Så ringede jeg til ham, og fik besked om, at hoppen var blevet dyrlægetjekket. Men hun havde haft forandringer på røntgenbillederne, sagde gutten.
Jeg blev ret ked af det, for jeg havde jo regnet med, hun var sund og rask. Da jeg ville hente hende hjem, ville han alligevel gerne købe hende men for en meget lavere pris end oprindelig aftalt.heste fyn 006
Jeg vidste godt, at en hest med røntgenforandringer var svær at sælge, så jeg tænke, at det måske var en ok løsning. Alligevel udbad jeg mig betænkningstid på et par dage. Jeg havde hele tiden en underlig fornemmelse i maven, så jeg besluttede mig for at ringe til dyrlægen for at høre, hvad han mente.

Men dyrlægen i området havde ikke lavet handelsundersøgelsen. Og da jeg ringede rundt til adskillige dyrlæger, var der ingen der havde tjekket lige præcis min hest, og ham gutten kunne pludselig ikke henvise til den dyrlæge, han havde haft ude. Jeg skyndte mig at hente min hest hjem igen.

Jeg lever ikke af hestene på nogen måde og er ikke afhængig af et salg, for at få smør på brødet. Jeg har det privilegie Gerplaat kunne trække mit salg tilbage eller afvise en køber, hvis jeg føler hest og rytter ikke passer sammen. Og det har jeg gjort mere end én gang. Det rigtige match er vigtigt.

  • Hvis ikke jeg kender rytteren i forvejen, så opfordrer jeg folk til at komme to gange, fordi både hest og rytter kan have gode og dårlige dage.
  • Jeg prøver at forventningsafstemme med køber, hvad det er for en hest, hun/han får. Vi bliver tit forelsket med øjnene, og fordi en hest er flot, er den ikke nødvendigvis det bedste match. Nogle gange er det mig, der må vurdere det alene, hvis køber ikke er helt realistisk.

Jeg havde en lidt følsom hest for en del år tilbage, det var en superfed ridehest, sød og kærlig, men den kunne ind Hetjaimellem reagere lidt kraftigt, hvis den blev usikker, den var kun seks og langt fra færdiguddannet. Jeg gjorde meget ud af at fortælle købere, hvordan den var, så de vidste, hvad de kiggede på. Men jeg havde også tillid til, at købere selv var realistisk omkring deres niveau. En dag kom der en pige og prøvede hesten. Det gik rigtig godt, hun virkede lidt usikker men var tydeligvis en dygtig rytter, så jeg regnede med, hun var nervøs, fordi hun prøvede en ny hest. Hun nævnte ikke noget om, at hun var bange eller havde problemer. Den blev dyrægetjekket, og vi lavede kontrakt.

På deres første ridetur blev hesten blev usikker over alt det nye, det gjorde pigen bange, men angsten smittede af på hesten, der spændte op og løb. Pigen kastede sig af og slog sig en hel del. Der var intet ondt i hesten, men den var ikke så erfaren og havde brug for en leder. Pigen havde brug for en hest, der hvilede mere i sig selv. Det kunne jeg først se bagefter.
Jeg tog hesten tilbage, og den fik en anden ejer, der var helt tryg med, hvordan den reagerede, når den blev usikker.

Víxill'14Det gør mig virkelig utrolig glad, når jeg kan fornemme, at jeg har solgt min hest til den helt rigtige køber. Jeg elsker at møde folk, jeg har solgt hest til for ti år siden, og de stadig er ligeså glade for deres hest, som da de købte.

Desværre synes jeg også, jeg hører flere og flere sager om købere og sælgere, der er raget uklar med hinanden.
Et hestesalg er farvet af følelser, det er jo vores kæledyr og for mange en nær ven.
Selvom vi godt er klar over, at det er levende dyr, vi handler med, så glemmer vi ind imellem, at der ikke er nogen garantier for ‘motoren’ eller ‘karosseriet’, og at hesten godt kan ændre personlighed, hvis den bliver flyttet og ikke trives.

Når jeg sælger heste fra Island, gør jeg opmærksom på, at selvfølgelig har hesten øget risiko for sommereksem. Jeg Gæfaogmortenforklarer køber, hvad de kan gøre for at forebygge eksem og understreger, at det er bedre at forebygge – selvom det kræver lidt ekstra arbejde med dækken og fluespray.

  • Jeg laver altid kontrakt, som regel Dansk Islandshesteforenings advokatudarbejdede købekontrakt. Men inden jeg skriver kontrakten, har jeg en snak med køber om betingelser, og hvad der skal tilføjes kontrakten, og så sender jeg den som regel til gennemsyn. Jeg skriver altid en sundhedserklæring med så meget Billede 083sygdomshistorie, som jeg har kendskab til på hesten.
  • Jeg kræver, at køberen får hesten handelsundersøgt inden salg. Det sikrer også mig mod problemer i fremtiden. Er min hest ikke sund og rask, sælger jeg den ikke, med mindre både jeg og køber er helt klar over, hvad hesten fejler og omfanget.
  • Jeg sælger ikke på afbetaling. Første gang jeg gjorde det, tog det meget lang tid og meget energi at kradse pengene ind og den allersidste gang, jeg gjorde det, sagde køber efter et par måneder, at det var en dejlig hest, men at hun ikke gad have hesten alligevel. Køber lod være med at betale afdrag, og så kunne jeg bare hente en fed og dårlig trænet hest og træne den op til salg igen, men køber kunne ikke forstå, at hun havde misbrugt min tillid og tid.foto 3-27
    Jeg har været heldig, for brudte afdragsordninger har kostet andre sælger dyrt.
    Som sælger har man kun få muligheder ved afbetalingsaftale, så hvis køber ikke har gode intentioner, står man i en meget dårlig situation.
  • Sælger man til venner, så skriv alligevel det hele ned – hellere for meget end for lidt. En kontrakt, hvor begge parter har afstemt forventningerne, kan redde venskaber og forebygge mange misforståelser.

Jeg kan kun opfordre både sælger og køber til ærlig og redelige handler, men det er nok en del af gamet som sælger, at man render ind i uheldige episoder. De eksempler, jeg har med her ovenfor, tjener til at illustrere nogle af de principper, jeg følger, men de har på ingen måde ødelagt mit engagement, når jeg sælger en af mine heste.

(Billederne i denne artikel er  af heste, jeg har solgt, og som er ejet af glade ejere. De har intet med historierne i artiklen at gøre)

One thought on “Tanker om hestesalg

  1. Morten Hede

    De fleste, som er på udkig efter en ny hest kender følelsen og fornemmelsen i maven. Forventningerne kan være store. Men man er ikke i tvivl når man rammer rigtigt.
    Vi har købt 2 pragtfulde heste hos Camilla. Den første var Mimír fra Lambanesi. Vores oplevelse omkring købet af den første hest hos Camilla, den gav os fuldstændig tryghed. Selvom det var første gang vi mødte Camilla og hendes heste, da havde vi en klar og tydelig fornemmelse af, at vi kunne føle os trygge, idet vi fik rigtig god og kyndig vejledning omkring det at købe en hest. Vi oplevede 100 % ærlighed og troværdighed. Der var ikke pakket noget ind og vi blev vejledt på den allerbedst tænkelige måde.
    Vi har siden købet af Mimír fra Lambanesi købt Gæfa fra Lambanesi hos Camilla. Oplevelsen var den samme. 100% tryghed. Oplysning og kyndig vejledning om forebyggelse af eksem, har gjort at vi helt præcist ved hvad vi skal kigge efter, hvad vi skal gøre samt hvordan vi skal gøre, for at undgå eksem. Ingen af vores heste har været plaget af eksem, og det skyldes blandt andet den gode og kyndige vejledning vi har fået ved køb af heste hos Camilla.
    Vi har valgt uopfordret at skrive dette indlæg på denne fantastiske blog, fordi vi varmt kan kan anbefale at købe hest hos Camilla.
    De varmeste anbefalinger fra Sandra, Connie og Morten.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s