Smid skuffelserne væk og nyd hesten!

Standard

At finde ud af, hvad jeg vil, og hvad mine mål er med mine heste, sparer mig ofte for dårlig samvittighed og skuffelser og hjælper mig at være mere målrettet og bruge min tid bedst muligt med hestene.Júlía 12. april '13
For at jeg kan få mest mulig glæde ud af arbejdet og samværet med mine heste, bruger jeg lidt tid på at lære mig selv og mine tanker bedre at kende, både de helt bevidste og de knap så bevidste.

Herunder er der nogle punkter, der har hjulpet mig og andre på vej:

Tag en blyant og skriv minimum 3-5 linjer ned om hvert punkt. Det skal være det allerførste, du tænker på. Lad være med at tænke på argumenterne for og imod. Du behøver ikke vise det, du skriver, til nogen, det er kun for dig selv.

foto 3-281) Hvad drømmer du om med min hest? (Hvis du kan vælge frit på alle hylder, hvad er så din drøm?)

Det kan være alt lige fra at kunne tølte rent, turde ride alene i skoven til at ride konkurrencer på højt plan eller vinde et bestemt stævne. Men det er vigtigt at blive klar over, hvad ens drømme er. Undgå at feje dem væk, fordi du ikke synes, de er realistiske, bare skriv dem ned.

2) Hvor meget arbejde/tid er du parat til at lægge i din hest?

For at bruge tid på hesten skal du muligvis ofre noget andet. Det kan være tid med veninderne, familien, eller tid fra andre interesser. Har du fuldtidsarbejde, tre børn og hus, der skal sørges for, et krævende arbejde, et handicap og foto 5-18måske også andre fritidsinteresser, der tager din tid, er det ikke sikkert, du har tid eller overskud til at træne hver eneste dag, ride stævner i weekenderne eller tage på kurser hver måned.
Realistisk set hvor meget tid kan du så afse med din hest hver dag, uge og måned? Prøv at være konkret både med timeantal og antal dage pr. uge.

3) Hvad er det allervigtigste ved samværet med din hest?

Hvad gør dig glad og giver dig ro og energi? Er det at nusse og strigle den, træne med den, ride alene i skoven på den, skridte lange ture, tage på fede fællesture, ride stævner eller deltage i kurser. Er det at gå og hygge i stalden med de andre opstaldere, er det turene med familien? Hvad nyder du mest og vil allermindst undvære som hesteejer?

4) Hvis du nu tager den tid, du har afsat i nr. 2, kan din drøm i nr. 1 så lade sig gøre?

Dagsbrúnaugust14Prøv at se bort fra alle andre faktorer. Kan du så med træning og hjælp i uger, måneder eller år opnå din drøm med den tid, du har afsat i nr. 2 til at ride din hest? Kan du lære at tølte med din hest? Kan du ride komme til at ride en høj klasse til stævnerne? Kan du tilride din egen unghest eller hvad din drøm nu er?
Og så er der jo den lille faktor, der hedder din hests potentiale.

4) Er det realistisk at opnå din drøm i nr. 1 med den hest, du ejer i dag?

Hvis du gerne vil være Danmarksmester, kræver det en hest af en vis kaliber. Hvis du er en nervøs rytter og gerne vil foto 4-22blive mere modig, er det vigtig, at din hest giver dig mod og arbejder med dig. Hvis du gerne vil lære at tølte rent, skal hesten have anlæg for det. Hvis er nybegynder og gerne vil lære at ride, er en unghest nok ikke den bedste læremester.

5) Hvis du ikke har tiden eller hesten til at opnå din drøm i nr. 1, kan du så opnå det allervigtigste i samværet med din hest, som du skrev i nr. 3?

Hvis ikke du kan blive verdensmester med den tid og den hest, du har til rådighed, kan mindre så gøre det? Hvis du nyder at udvikle dig med din hest og blive dygtigere og klogere, kan du så lære at leve med, at I måske ikke kommer langt på stævnebanerne? Hvis din hest ikke kan tølte, men du nyder at passe den og strigle den, kan det så være nok for dig? Nogle gange tror vi, at lykken er en ny hest, et kursus, en stævneroset, en ny sadel. Men måske har vi i virkeligheden allerede det, vi ønsker os, og vi skal i stedet lære at skrue foto-150forventningerne lidt ned til os selv og vores hest.

Det er fantastisk at have hest. Det giver mange dejlige oplevelser og udvider vores horisont. Lær at nyde din tid med hesten så meget som muligt, istedet for at slå dig selv i hovedet med det, du ikke kan eller ikke når.

Dårlig samvittighed eller skyhøje forventninger giver ikke noget godt til livet, det udvikler os ikke snarere tværtimod. Lær at sætte realistiske mål, de virker ligesom trapper og løfter os opad.

Vær lige så forstående overfor dig selv, som du er overfor din hest – og så lidt til.

Tanker om hestesalg

Standard
(Alle heste på billederne i denne artikel er ejet af glade købere, og de har intet med historierne i artiklen at gøre)
Gigja-2009-06-14-2
Jeg er sikker på, alle os, der har solgt heste, kunne give mange gode råd til hinanden. Her er nogle få oplevelser, jeg har haft, samt hvad jeg har lært af dem:

Igennem årene både på Island og i Danmark har jeg solgt rigtig mange heste til meget forskellige købere. Ind imellem har jeg haft nogle underlige oplevelser, men jeg er nok ukuelig optimist og stoler som udgangspunkt på det bedste i folk, alligevel tager jeg mine forholdsregler:Mímir12

  •  Jeg sender ikke mine heste på prøve eller hjem til køber, før de er blevet dyrlægetjekket. Køber må prøve dem, ligeså mange gange hun/han vil inden køb, men den bliver hos mig indtil alt er på plads.

Engang havde jeg sendt en hest på prøve hos en gut på Island, der måske ville købe hesten, han ville træne den og sælge den videre med tiden. Det var en rigtig fin hoppe med en lækker tølt, spændende afstamning og flot udstråling.

Jeg hørte ikke fra ham gutten, og det undrede mig da lidt men ikke alarmerende meget. Jeg kontaktede ham, og han var interesseret i hoppen, hun skulle bare lige dyrlægetjekkes, så han ville få dyrlægen ud til en handelsundersøgelse.

Jeg ventede endnu en uges tid, men hørte intet nyt. Så ringede jeg til ham, og fik besked om, at hoppen var blevet dyrlægetjekket. Men hun havde haft forandringer på røntgenbillederne, sagde gutten.
Jeg blev ret ked af det, for jeg havde jo regnet med, hun var sund og rask. Da jeg ville hente hende hjem, ville han alligevel gerne købe hende men for en meget lavere pris end oprindelig aftalt.heste fyn 006
Jeg vidste godt, at en hest med røntgenforandringer var svær at sælge, så jeg tænke, at det måske var en ok løsning. Alligevel udbad jeg mig betænkningstid på et par dage. Jeg havde hele tiden en underlig fornemmelse i maven, så jeg besluttede mig for at ringe til dyrlægen for at høre, hvad han mente.

Men dyrlægen i området havde ikke lavet handelsundersøgelsen. Og da jeg ringede rundt til adskillige dyrlæger, var der ingen der havde tjekket lige præcis min hest, og ham gutten kunne pludselig ikke henvise til den dyrlæge, han havde haft ude. Jeg skyndte mig at hente min hest hjem igen.

Jeg lever ikke af hestene på nogen måde og er ikke afhængig af et salg, for at få smør på brødet. Jeg har det privilegie Gerplaat kunne trække mit salg tilbage eller afvise en køber, hvis jeg føler hest og rytter ikke passer sammen. Og det har jeg gjort mere end én gang. Det rigtige match er vigtigt.

  • Hvis ikke jeg kender rytteren i forvejen, så opfordrer jeg folk til at komme to gange, fordi både hest og rytter kan have gode og dårlige dage.
  • Jeg prøver at forventningsafstemme med køber, hvad det er for en hest, hun/han får. Vi bliver tit forelsket med øjnene, og fordi en hest er flot, er den ikke nødvendigvis det bedste match. Nogle gange er det mig, der må vurdere det alene, hvis køber ikke er helt realistisk.

Jeg havde en lidt følsom hest for en del år tilbage, det var en superfed ridehest, sød og kærlig, men den kunne ind Hetjaimellem reagere lidt kraftigt, hvis den blev usikker, den var kun seks og langt fra færdiguddannet. Jeg gjorde meget ud af at fortælle købere, hvordan den var, så de vidste, hvad de kiggede på. Men jeg havde også tillid til, at købere selv var realistisk omkring deres niveau. En dag kom der en pige og prøvede hesten. Det gik rigtig godt, hun virkede lidt usikker men var tydeligvis en dygtig rytter, så jeg regnede med, hun var nervøs, fordi hun prøvede en ny hest. Hun nævnte ikke noget om, at hun var bange eller havde problemer. Den blev dyrægetjekket, og vi lavede kontrakt.

På deres første ridetur blev hesten blev usikker over alt det nye, det gjorde pigen bange, men angsten smittede af på hesten, der spændte op og løb. Pigen kastede sig af og slog sig en hel del. Der var intet ondt i hesten, men den var ikke så erfaren og havde brug for en leder. Pigen havde brug for en hest, der hvilede mere i sig selv. Det kunne jeg først se bagefter.
Jeg tog hesten tilbage, og den fik en anden ejer, der var helt tryg med, hvordan den reagerede, når den blev usikker.

Víxill'14Det gør mig virkelig utrolig glad, når jeg kan fornemme, at jeg har solgt min hest til den helt rigtige køber. Jeg elsker at møde folk, jeg har solgt hest til for ti år siden, og de stadig er ligeså glade for deres hest, som da de købte.

Desværre synes jeg også, jeg hører flere og flere sager om købere og sælgere, der er raget uklar med hinanden.
Et hestesalg er farvet af følelser, det er jo vores kæledyr og for mange en nær ven.
Selvom vi godt er klar over, at det er levende dyr, vi handler med, så glemmer vi ind imellem, at der ikke er nogen garantier for ‘motoren’ eller ‘karosseriet’, og at hesten godt kan ændre personlighed, hvis den bliver flyttet og ikke trives.

Når jeg sælger heste fra Island, gør jeg opmærksom på, at selvfølgelig har hesten øget risiko for sommereksem. Jeg Gæfaogmortenforklarer køber, hvad de kan gøre for at forebygge eksem og understreger, at det er bedre at forebygge – selvom det kræver lidt ekstra arbejde med dækken og fluespray.

  • Jeg laver altid kontrakt, som regel Dansk Islandshesteforenings advokatudarbejdede købekontrakt. Men inden jeg skriver kontrakten, har jeg en snak med køber om betingelser, og hvad der skal tilføjes kontrakten, og så sender jeg den som regel til gennemsyn. Jeg skriver altid en sundhedserklæring med så meget Billede 083sygdomshistorie, som jeg har kendskab til på hesten.
  • Jeg kræver, at køberen får hesten handelsundersøgt inden salg. Det sikrer også mig mod problemer i fremtiden. Er min hest ikke sund og rask, sælger jeg den ikke, med mindre både jeg og køber er helt klar over, hvad hesten fejler og omfanget.
  • Jeg sælger ikke på afbetaling. Første gang jeg gjorde det, tog det meget lang tid og meget energi at kradse pengene ind og den allersidste gang, jeg gjorde det, sagde køber efter et par måneder, at det var en dejlig hest, men at hun ikke gad have hesten alligevel. Køber lod være med at betale afdrag, og så kunne jeg bare hente en fed og dårlig trænet hest og træne den op til salg igen, men køber kunne ikke forstå, at hun havde misbrugt min tillid og tid.foto 3-27
    Jeg har været heldig, for brudte afdragsordninger har kostet andre sælger dyrt.
    Som sælger har man kun få muligheder ved afbetalingsaftale, så hvis køber ikke har gode intentioner, står man i en meget dårlig situation.
  • Sælger man til venner, så skriv alligevel det hele ned – hellere for meget end for lidt. En kontrakt, hvor begge parter har afstemt forventningerne, kan redde venskaber og forebygge mange misforståelser.

Jeg kan kun opfordre både sælger og køber til ærlig og redelige handler, men det er nok en del af gamet som sælger, at man render ind i uheldige episoder. De eksempler, jeg har med her ovenfor, tjener til at illustrere nogle af de principper, jeg følger, men de har på ingen måde ødelagt mit engagement, når jeg sælger en af mine heste.

(Billederne i denne artikel er  af heste, jeg har solgt, og som er ejet af glade ejere. De har intet med historierne i artiklen at gøre)

How to – ridebane del 2

Standard
foto 1-27

Her er en lille del af de 42 pæle, der skulle sættes rundt om banen

foto 2-25

Niels skærer pælene pænt til alle 42, så de får et flot look

Nu da selve banen var færdig, var det tid til at sætte hegn op og ordne omgivelserne.

Banen skulle indhegnes, så jeg kan arbejde fra jorden med hestene og tilride ungheste under trygge rammer, løslongere og løsspringe og i det hele taget have en flot ramme for banen.

Det skulle være et pænt og holdbart hegn.

42 pæle af lærketræ blev bestilt, og så gik projektlederen ellers i gang med at snedkere. Han skar selv alle 42 til!

foto 5-6

Næsten færdig med alle pælene

foto 5-15

Lægterne der skal være på tværs

foto 5-13

Rettesnor fæstes

Pælene satte vi i fællesskab et godt stykke ned i jorden omkring banen ved hjælp af et pælebor på en minigraver og vores håndkraft.

Og så skulle de vandrette brædder på.

De blev sat på med holdere og 60 centimeters mellemrum.
De skulle være helt lige, så vatterpas og målesnor blev flittigt brugt.

Hegnet tog os to en uges tid at sætte op, og solen skinnede hele tiden, så vi blev ret grillede.

foto 1-26

Der blev hele tiden målt, at alt er ret og lige, så det ser pænt ud

Da hegnet var færdigt, havde vi bestilt 15 paller med elementsten til en støttemur. Omgivelserne omkring banen skulle hæves, så der var godt udsyn over banen.

foto 1-22

De første sten bliver lagt

foto 2-23

Der blev skovlet cement i blanderen og lagt sten på livet løs

Vi fik hjælp af Søren fra Anlægsgartneren i Hovedgård til at starte op, og så gik det slag i slag med de mange, tunge sten.

 

foto 5-8

Støttemuren giver en flot ramme og et godt udsyn over bane

Det var et knoklearbejde, men vi ville gerne være færdige i det gode vejr, så Niels tog en ordentlig tørn med det resultat, at ryg og krop var noget øm af alt det løfteri.

foto 5-10

Der er lavet plads til, at man kan holde med trailer

 

 

 

 

Efter fire dage var støttemuren på plads, og entreprenøren kom forbi igen og tilpassede og planede jorden omkring ridebanen og fyldte sand op ved støttemuren.

Endelig var baneprojektet færdig, og banen klar til brug.

foto 1-32

Banen er nyplanet og klar til hest og rytter

Læs også How to – lave en ridebane del 1

 

 

 

 

How to – lave en Ridebane del 1

Standard

Jeg har længe ønsket mig en lækker ridebane, som jeg kan træne på både vinter og sommer. En bane med en plan, fast bund af det bedste materiale, som er godt drænet, så vandet ikke afholder mig fra at bruge den de våde årstider. Jeg er simpelthen så lykkelig over, at drømmen endelig er gået i opfyldelse. foto 2-30

I slutningen af juni startede vi på projektet med en 20×40 ridebane. Men inden da havde jeg ledt en hel del efter information om gode, faste dressurbaner på nettet uden rigtigt at finde noget, der kunne hjælpe mig til at få præcis den bane, jeg drømte om. Men vi har hentet lidt tips her og dér.
Nu har vi i samråd med Grumstrup Maskinstation tryllet en fantastisk bane frem, og her er mine noter, hvis nu andre skulle have behov for lidt hjælp til banebyggeri.

foto 3-14

Det blev til mindst 20 lastbillæs – pyha en trafik

Først kom bulldoseren og flyttede en masse jord, 800 m3 muld blev det til – det er ret meget. Leret nedenunder får en slags dræneffekt, fordi vandet løber af leret i stedet for at blive liggende, derfor fik det en hældning på ca 30 cm til den side, drænet skulle ligge.

Så blev 70 mm drænrør lagt ned dér, hvor vandet løber af leret.
Til sidst kørte vi et 40 cm drænlag på, som er 400 m3 afretningssand på 0-8 mm.
Så blev sandet planet og tromlet helt lige.

foto 3-17

Asfalten skulle liiige prøves af

foto 1-18

Manden på gården var næsten ikke til at rive af tromlen

Næste skridt var et lag af 10 cm asfaltknus, spredt ud oven på sandet og tromlet.

Asfaltknus binder godt sammen så banen ikke ‘vender’, og så gør det banen rigtig fast, mens vandet stadig kan trænge igennem.

foto 4-12

Banen skulle være helt lige, så der var både en grader og en tromle på besøg

foto 5-5

Vi var heldige med tørvejr, men lidt mudder kom der alligevel

Til toppen havde vi valgt stenmel 0,2 mm- ligesom på mange ovalbaner. Det blev spredt i et lag af 12 cm,  og så skulle det planes og tromles.

foto 2-28

Banemesteren selv prøver banen af, da alt er færdigt

foto 1-30

De første fodspor/hovspor på banen

Og vupti!

Vi har fået den fedeste bane med den bedste udsigt.

 

 

 

Men fare for at fornærme nogen synes jeg, det er Danmarks bedste dressurbane for islændere.

Fortsættelse med at smukkesere banen følger i 2. del 

 

Han manglede kraftigt penge

Standard

Da jeg første gang kom til Island tilbage i 1992, synes jeg, der var koldt og gråt, vi kørte utrolig meget i bil, og de heste, jeg prøvede, kunne ikke styres med de signaler, jeg var vant til.

Billede 006Men jeg blev alligevel draget tilbage til lavalandet, for der var jo heste over det hele på markerne!

Da jeg flyttede derop i ’97, efterlod jeg min søde hoppe hos nogle venner herhjemme, for jeg kom jo hjem til hende igen efter et år. Og jeg kunne på ingen måde forestille mig, at jeg hellere ville have nogle af de der ustyrlige heste i stedet.

Jarlhettagalop

Vores første stævne

Det første sted, jeg arbejdede, havde nogle fine heste, men der var ingen, der fristede, jeg havde nemlig den dejligste hoppe derhjemme. Men efterhånden begyndte jeg at kigge til andre hestes side. Jeg red en masse lækre heste i det daglige, og jeg begyndte at fornemme, at min søde hoppe måske ikke var nok længere, selvom hun havde gjort det godt til stævnerne.

Min næste arbejdsgiver mente, at han havde liiige hesten for mig. Men eftersom alle de søde islændinge troede, de skulle sælge mig en eller anden krikke, havde jeg ikke de store forhåbninger. Desuden var der krise på gården, og han manglede penge.
Da hesten så også viste sig at være en musegråbroget hoppe, var jeg helt overbevist om, at han ville snyde mig til at falde for en flot farve.
Det havde jeg nu ikke tænkt mig, for jeg ville have en konkurrencehest, én jeg kunne ride stævner på og klare mig godt med.
JarlhettatøltEndelig fik han mig lokket til at kigge på hende -mest for at få fred. Hun var p….flot og jeg var solgt. Hun hed Jarlhetta og var en lille, lang, musegråbroget hoppe med fantastiske bevægelser, og jeg elskede at ride hende.

Jeg tror, Jarlhetta er den hest, der har rykket mig mest igennem tiden, jeg havde kun redet semi-seriøst i 4-5 år, da jeg fik hende. Hun gav mig en bedre forståelse for samling og schenkler plus sæde, og så lærte hun mig at elske den bløde, smidige tølt og en hest med masser af vilje. Vi startede vores første stævne i Mosfellsbær, da hun var kun seks år, og vi kom direkte i finalen. Jeg var revnefærdig af stolthed. Jarlhetta og jeg fik en del stævner Jarlhetta-Camillasammen, distrikststævner, Sydlandsmesterskaberne og Landsmót, og vi har fået rigtig gode placeringer. Hun er den hest, jeg har prøvet mest nyt med, og i 2001 begyndte jeg at overveje en kåring. Jeg havde i flere år arbejdet for kåringsryttere og havde også stillet heste til bygningsbedømmelse, men aldrig redet kåring selv. Jarlhetta blev min debut på kåringsbanen.
Hun var en afsindig flot hest til stævnerne, og forventninger var selvfølgelig store, men jeg blev noget skuffet. Hun kom ikke en gang i 2. klasse og fik kun 7.5 for tølt. Set ud fra mit perspektiv i dag, var det egentlig en ok debut, jeg havde jo aldrig prøvet det før, og havde ingen anelse om, hvor meget det krævede.

Víxilldec13_1

Víxill efter Jarlhetta og Asi frá Kálfholti

Året efter kvalificerede vi os til Landsmót, og det blev vores allersidste stævne sammen. Jeg ifolede Jarlhetta efter Landsmót 2002, men så blev hun forfangen, og hendes tid som konkurrencehest sluttede dér.

Senere kom der mange andre lækre heste til, blandt andet Gerpla og Selja, der begge blev kåret i første klasse, men Jarlhetta er noget helt specielt for mig.

AuðlindogJarlhetta

Jarlhetta med Auðlind efter Bliki Annar frá Strönd

Hun har givet mig nogle fantastiske afkom med den lækreste tølt og det bedste sind, jeg til dato har oplevet. Jeg har kun et afkom tilbage efter Jarlhetta, Auðlind, hun er tre, og hende glæder jeg mig meget til at arbejde med.

Jarlhetta står stadig på Island. Hun har fået 7 levende afkom.
I dag er hun i kærlig pleje hos Lena og Magnús på Efra-Hvoll, som også har fået to føl på hende.

Gæfa2 2

Jarlhetta og Gæfa efter Deilir frá Hrappsstöðum

 

Bøj stræk bøj stræk – øvelser for hesten

Standard

Igennem tiden har jeg fået flere forskellige øvelser som skulle strække og smidiggøre mine heste på forskellige leder og kanter. De er alle fra forskellige uddannnede hestekiropraktorer her og på Island. Jeg har udvalgt nogle, jeg har noteret mig, er gode for mine heste. Men ikke alle øvelser er for alle heste, der må man prøve sig lidt frem.
Husk, at hesten også lige skal lære øvelserne at kende. God fornøjelse :o)

Øvelse 1 Stræk forbenene
IMG_1021IMG_1022Grib fat i hoven, løft den nænsomt fremad og lad hesten strække benet helt op i skulderen. Se godt efter forskellen fra billede 1 til billede 2, hvor hun uden tvang har givet efter og strækker helt benet ud af sig selv, så skulderen er kommet nedad og fri. Gentag med det andet ben.

 

 

 

Øvelse 2 Stræk siderne

IMG_1009IMG_1011Hav en lækker godbid i hånden. Vis hesten den og før derefter roligt hånden tilbage mod bagbenet med godbidden, og lad hesten følge din hånd helt tilbage til hasen, så den strækker modsatte side, ryggen og halsen godt ud, før den får godbidden.

Øvelse 3 Stræk ryggen

IMG_1013IMG_1016Igen hav en lækker godbid i hånden, vis den til hesten og før den roligt ned mellem benene på hesten og bagud, sørg for at holde hånden under maven, så hestens hoved kommer ind bagved forbenene, og den rigtigt strækker ryggen, før den får godbidden.

 

 

 

Øvelse 4 Løsn ryggen

IMG_1000Grib fat i halen lige under haleroden. Træk forsigtigt bagud, til du kan mærke hesten trækker let imod. Det må ikke gøre ondt eller være ubehageligt. Se på billedet, hvordan hesten strækken sig let fremad. Hold halen kort 10 sekunder. Hvis din hest ikke bryder sig om øvelsen, skal du ikke bruge den.

Jeg ved helt ærligt ikke, om en kiropraktor ville anbefale denne øvelse i dag, men jeg fik den for ti år siden på Island og den har hjulpet flere heste. Blandt andet min gamle konkurrencehoppe, der aldrig var lige så god, hvis jeg glemte at bruge den, inden vi trænede.

Øvelse 5 Løsn halen

IMG_1002 1IMG_1001 1Har du en hest, der klemmer halen, når du rider, er denne øvelse god. Grib fat i haleroden og drej halen forsigtigt rundt først med uret, og bagefter mod uret, fem til ti runder hver vej.

 

 

Øvelse 6 Mærk bagparten

IMG_1005 1IMG_1006 1Nogle heste har ikke så god følelse med deres bagpart, denne øvelse hjælper dem med at blive bevidst om bagparten. Krum fingrene og krap dem nedad lænden, lidt ligesom at spille på klaver med alle ti fingre. Tryk så meget, at hesten reagerer med at trække bagparten lidt til sig.

Avlerhjerne

Standard

Som islandshestefan er den bedste tidsrøver, udover hestene, Worldfengur – og dér bruger jeg, indrømmet, rigtig meget tid.
Jeg tjekker afstamningen på en spændende hest til et stævne, til en kåring eller på min venindes nye hest, men jeg bruger allermest tid på Worldfengur, når jeg skal vælge hingst til mine hopper.

Hugsýn IS2009201146

Hugsýn IS2009201146

Da vi red heste til kåring på Island tilbage i starten af nullerne, måtte man vente helt til kåringen var slut med at få sit blad med kåringskaraktererne. Det kunne ofte være en pirrende ventetid, for var dommerne nu positivt stemte eller ej..? Det positive var, at alle sad og så på, indtil det var ovre. Men jeg havde ikke adgang til at se andres kåringer nogen steder.

Så kom Worldfengur (en database over de islandske heste). I starten brugte vi det mest til kåringerne, for nu kunne vi gå ind i klubhuset hos den klub, som afholdt kåringen. Her stod der en computer, man kunne logge på og se kåringsresultaterne, så snart de var blevet tastet ind. Ofte hørtes glade råb eller bandeord derindefra, alt efter tallenes værdier.

Hugsýn IS2009201146

Hugsýn IS2009201146

Efterhånden begyndte jeg også at tjekke op på andre hestes kåringer, salgsheste, afstamning og den slags. I dag kan jeg slet ikke undvære Worldfengur, så det er godt adgangen er ubegrænset, for i starten havde man kun 100 besøg på ét år…

Når jeg skal vælge en hingst, så kigger jeg på kåring, afstamning og først til sidst på bluppen.

Men det allervigtigste for mig er, hvad jeg selv ser: ‘taler’ den her hingst til mig, har den udstråling, vilje og glæde, kan jeg lide dens bevægelsesmønster? Jeg bruger meget sjældent en hingst, jeg ikke har set ‘live’, eller på anden måde har relationer til enten ved at kende mor og far eller søskende.

Ind imellem når jeg snakker med fritidsavlere som mig selv, er de ikke altid helt afklarede med deres avlsmål, altså hvilken type hest de vil avle? Skal det være til stævner, ture, avl, familien eller salg? Måske er de vilde med den der smukke men meget villige hingst, der vandt til Worldtølt, men de vil gerne avle til familien.
Så hvad er mit mål med at avle?

Dagsbrún_trav

Dagsbrún IS2008201146

Mine heste skal først og fremmest være til mig. De skal bruges til konkurrence, fordi det, synes jeg, er sjovt. Nogle af dem skal indgå i avlen, og så skal de også være fede rideheste, så jeg også kan tage en god skovtur med mine veninder ind imellem.

Idealet for mig er, at mine heste har udstråling, godt sind, flotte bevægelser på stævneniveau og gode gangarter med meget god tølt og helst med store skridt, hvor de bruger sig igennem kroppen. Farve og størrelse er ikke så vigtig, men jeg er ikke så vild med helt store heste altså 146-150 cm, og kan jeg få en fin farve, så er det et plus.
Men begge mine 1. klasses hopper er røde, så det er tydeligvis ikke farveavl, jeg satser på.

Hvad bygningen angår, så er mit ideal hals/skulder på 8.5-9, benkvalitet på minimum 8, og også gerne gode hove og flotte proportioner. Ryg/kryds er noget underligt noget. Jeg har set en hest med 6.5 for ryg få 9 for tølt, så det går jeg ikke så meget op i, og mine hopper har 8 og 8.5 for den del.

foto-148

Grímur IS2006186644

Til Gerpla i år har jeg brugt Stald Gavnholts hingst Grímur frá Efsta-Seli. Han har 9 for hals og benkvalitet og 8.5 for proportioner – en flot letbygget og velrejst hingst med stærke ben.
Der er et par minusser ved ham, han har ‘kun’ 8,5 for tølt og 7 for trav. Traven er stor bare ikke så hurtig, perfekt til banerne, og tølten er flot traktren med meget løft. Grímur er ikke en decideret ‘jordfræser’, mere en hest med enorm x-factor. Men han har 8.5 for pas, og jeg vil gerne have en god pas, der ikke ødelægger de andre gangarter.
Oven i hatten har han 9.5 for skridt. En villig hest, der kan skridte, lækkert!

Gerpla i toptræning

Gerpla IS1998286572

Udover Grímurs kåring som er et øjebliksbillede med nogle tal på, så har jeg set ham under rytter, og han er imponerende. Men det, der også har overbevist mig, er, at jeg har set flere af hans afkom, og de er superflotte med meget udstråling. På afstamningssiden har han en afkomskåret far og en førsteklasses mor med kårede afkom. Det betyder meget for mig, at hingsten har andre godt kårede søskende.

Uanset hvilken type hest man vil avle, så er der til syvende og sidst ikke nogen sikker metode, for man må også have heldet på sin side, hvis man skal avle drømmehesten.

Avleren ville ikke have hende

Standard

I Dalene på Island var der en avler, som godt vidste, hvad en god hest var, for hun havde avlet i mange år. Hun havde købt en rigtig flot firgængerhoppe, men hun havde sit hyr med den, for den havde en stærk og flot trav, og gad derfor ikke tølte så meget.
Avleren fik et par afkom efter hoppen – begge flotte heste, men hun drømte om en første klasses hoppe, og hoppen gav kun firgængere. Så da hun ifolede hoppen tredje gang, besluttede hun straks, at føllet skulle sælges. Derfor døbte hun det Selja.

Selja

Selja frá Miklagarði – ifolet

Jeg har igennem årene trænet en del heste efter Baldur frá Bakka, som er efter legenden Nàttfari frá Ýtra-Dalsgerði. Jeg er virkelig vild med Baldurs afkom, der har gode gangarter med meget bevægelse. Men Baldur havde dårlig sædkvalitet, til sidst kom der næsten ikke nogen afkom efter ham, og de blev ret dyre. Jeg ønskede mig brændende ‘Baldursblod’ i min avl.

Selja var tre, da jeg mødte hende. Hun var meget lille og lidt sådan fræk, men travede med afsindig løft og tempo for sådan en lille hest.
Jeg var klar på at tage en chance, så jeg indgik en købsaftale med avleren. Jeg havde ikke de store forventninger til Selja dengang, og avleren ville bare af med hende. Hun havde ikke megen fidus til Seljas potentiale.

Seljaløb

Selja tyk i vinterkulden

Selja var ekstrem nem i tilridning, man satte sig bare op, og så drønede hun derudaf. Hun var raketvillig fra starten med ekstremt løft.

Da hun var 5, viste jeg hende til bygningsbedømmelse, og hun fik 8, så nu skulle der bare sættes fokus på tølten. Men den kunne Selja virkelig ikke se nogen grund til at bruge, når nu hun var så god til trav og galop. Hun havde aldrig svært ved at tølte i god takt, hun forstod bare ikke den her ekstra gangart i starten.

Seljamføl

Selja og Skýr

Da hun havde fanget idéen med tølt, var hun én af fem heste, jeg havde med i træningsprøven til Félag Tamningamanna – det islandske beriderforbund (overbygning på tilridningsprøven i indlæg om Gerpla).
Mine dommere var Þórvaldur Árni Þórvaldsson og Þórarinn Eymundsson, og Þórvaldur forelskede sig i Selja, allerede inden jeg gik igang med prøven. Han bød mig en ret god pris for hende, men så manglede jeg jo en hest til prøven, og det var jeg ikke så begejstret for.

Da jeg skulle til eksamen, prøvede han hende et godt stykke tid. Så kom han tilbage og bød mig halvtreds procent mere for hende, men på det tidspunkt var jeg faldet for hende – jeg havde fundet min egen Baldurshoppe!

Hugsýn frá Sumarstöðum

Hugsýn efter Selja

Foråret da Selja var seks år, viste vi hende til kåring, og hun røg direkte i første klasse både for rideegenskaber og bygning som firgænger. Kåringsdommer Jón Vilmundarsson sagde, at han aldrig havde set så lille en hest med så store skridt. Og jeg er ofte blevet spurgt, om jeg vil sælge hende.
For to år siden solgte jeg så halvdelen af hende til Højgaarden Islandsheste, så jeg nu får føl på hende hvert andet år.

Selja er en ener. Hun er villig, lydhør og har meget gode gangarter, som hun har givet videre til sine afkom. Selv når hun er højgravid, kan hun stadig fræse rundt på marken med kæmpe løft.

Brennir

Brennir

Jeg ejer i dag fem afkom efter Selja:

Svali frá Sumarstöðum – Glymur frá Innri-Skeljabrekku
Dagsbrún frá Sumarstöðum – Kraftur frá Efri-Þverá
Hugsýn frá Sumarstöðum – Álfur frá Selfossi
Brennir frá Sumarstöðum – Klettur frá Hvammi
Skýr frá Sumarstöðum – Bliki annar frá Strönd

Dagsbrún

Dagsbrún

 

Bare en ridehest

Video
Gerpla og Göldrun

Gerpla og Göldrun

Da jeg boede på Island, fik vi ofte unge, meget lovende hopper ind, som skulle tilrides, fordi de skulle sælges, som regel til meget fair priser. Og var jeg velhavende, ejede jeg en snes top 1. klasses hopper i dag, for jeg forelskede mig i mange af dem. Men jeg havde allerede en del heste, og skulle ikke have flere…
Gerpla frá Ási 1 var sådan en hoppe.

Jeg tilred hende i 2002 som en af fem heste i tilridningsprøven til Félag Tamningamanna(beriderforbundet). Jeg blev straks vild med hende, hun var rigtig flot, lydhør og arbejdsvillig. Dagen, hvor jeg skulle aflægge prøve, stormede det voldsomt, men prøven kunne ikke udsættes, så jeg red hende i hvinende modvind frem og tilbage. Jeg var nervøs på grund af prøven, men hun var totalt cool og fokuseret. Vi bestod selvfølgelig, og dommerne syntes, hun var meget spændende 4-års.

Gerpla var ret lovende, og avleren ville alligevel ikke helt sælge hende. Vi viste hende derfor til efterårskåring efter 2-3 måneders mere træning, men hun var ikke helt klar og scorede kun 7.63.

Gerpla i toptræning

Gerpla i toptræning

Året efter kontaktede ejeren mig. Jeg skulle hjælpe ham med at sælge Gerpla.
Hun var blevet lagt i pas nogle gange, og ejeren havde overvejet at kåre hende igen. Men inden havde hun været ude hos en anden træner. En af hans arbejdspiger havde prøvet hende, og han havde vurderet, at hun bare var en fin ridehest.
I løbet af de næste par måneder uddannede jeg hende videre for at sælge hende, og hun blomstrede op og udviklede sig enormt i processen. Jeg blev meget vild med hende – igen, og der var ingen vej tilbage. Jeg købte hende som min konkurrencehest, da min konkurrencehoppe var sat i fol.

Gerpla viste hele tiden mere og mere af sit potentiale, og i foråret da hun var seks år, besluttede jeg at prøve selv at kåre hende. Hun endte i 1. klasse med 8.19 for rideegenskaber og en kvalifikation til Landsmót i avlen. Jeg har aldrig været så nervøs, som da jeg skulle vise hende til Landsmót…

Hun nåede også at gå lidt stævner på Island, blandt andet Reykjavíkmesterskaberne, hvor hun var i finalen, og så har hun og jeg kvalificeret os til Fjórðungsmót. Da Gerpla var otte og ved at være rigtig god til stævnerne, flyttede jeg tilbage til Danmark. Så efter hun havde fået sit første føl, Göldrun, overlod jeg træningen af hende til en veninde på Island.
Efter Gerpla kom til Danmark har hun givet mig to føl:

Náttar

Náttar efter Víglundur frá Feti

Sigurlína efter Hnokki frá Fellskoti

Sigurlína efter Hnokki frá Fellskoti

Náttar frá Sumarstaðir
og Sigurlína fra Skovhøj

Gerplas afkom har vist taktren, åben tølt, supergod holdning og løft og pas.
Hun er selv villig, men med nemme adskilte gangarter og en fantastisk udstråling. Se video

Da Gerpla var fem år, red min veninde og hendes kæreste nogle heste for mig i en uge, fordi jeg var i udlandet. Kæresten var nybegynder, men red på Gerpla, som han synes var en fed hest. Parret blev meget overrasket, da hun kom i første klasse foråret efter, for de troede ikke, en første klasses hest kunne være nem at ride…

 

Verdens sejeste islænding

Standard
Aníta

Smukke Aníta med vingefang. Foto fra ‘1000 km á villtum hestum’

Jeg følger spændt med på nettet i dag og de næste 9 dage.

Min veninde Aníta fra Island deltager i disse dage i verdens længste og hårdeste langdistanceridt Mongol Derby i Mongoliet.

Deltagerne rider 1000 km over den mongolske slette på nærmest utæmmede mongolske vildheste.

Hver dag skal Aníta ride over 100 km for at kunne gennemføre ridtet på 10 dage. For hver 40 km skifter hun hest, og hvis hestens puls er for høj, får hun strafpoint. Om natten får hun lov at overnatte hos de lokale bønder under meget primitive forhold.

Kun lidt over halvdelen af de 48 deltagende ryttere forventes at gennemføre ridtet, og erfaringen fra tidligere år siger, at en del af deltagerne kommer hjem derfra med brækkede lemmer og skader.

Skærmbillede 2014-08-06 kl. 21.52.58

Aníta på vej – foto fra ‘1000km á villtum hestum’

Tidligere år har deltagerne oplevet alt fra vilde storme til ulveangreb, så der er lagt op til et rigtigt adventurridt.

Tjek på billedet alt det specialudstyr, hun har med, beskyttelse på overkrop og skuldre, special stigbøjler, og specialsadel.

I dag var ridtets første dag, og Aníta og de andre ryttere kan følges på ruten via deres gps. Tjek det ud, det lyder vildt spændende.

Aníta er den første islænding nogensinde, som deltager i Mongol Derby. Hendes mål er at gennemføre, jeg krydser fingre og følger hende spændt hver dag.

Her er facebooksiden om turen