How to – ridebane del 2

Standard
foto 1-27

Her er en lille del af de 42 pæle, der skulle sættes rundt om banen

foto 2-25

Niels skærer pælene pænt til alle 42, så de får et flot look

Nu da selve banen var færdig, var det tid til at sætte hegn op og ordne omgivelserne.

Banen skulle indhegnes, så jeg kan arbejde fra jorden med hestene og tilride ungheste under trygge rammer, løslongere og løsspringe og i det hele taget have en flot ramme for banen.

Det skulle være et pænt og holdbart hegn.

42 pæle af lærketræ blev bestilt, og så gik projektlederen ellers i gang med at snedkere. Han skar selv alle 42 til!

foto 5-6

Næsten færdig med alle pælene

foto 5-15

Lægterne der skal være på tværs

foto 5-13

Rettesnor fæstes

Pælene satte vi i fællesskab et godt stykke ned i jorden omkring banen ved hjælp af et pælebor på en minigraver og vores håndkraft.

Og så skulle de vandrette brædder på.

De blev sat på med holdere og 60 centimeters mellemrum.
De skulle være helt lige, så vatterpas og målesnor blev flittigt brugt.

Hegnet tog os to en uges tid at sætte op, og solen skinnede hele tiden, så vi blev ret grillede.

foto 1-26

Der blev hele tiden målt, at alt er ret og lige, så det ser pænt ud

Da hegnet var færdigt, havde vi bestilt 15 paller med elementsten til en støttemur. Omgivelserne omkring banen skulle hæves, så der var godt udsyn over banen.

foto 1-22

De første sten bliver lagt

foto 2-23

Der blev skovlet cement i blanderen og lagt sten på livet løs

Vi fik hjælp af Søren fra Anlægsgartneren i Hovedgård til at starte op, og så gik det slag i slag med de mange, tunge sten.

 

foto 5-8

Støttemuren giver en flot ramme og et godt udsyn over bane

Det var et knoklearbejde, men vi ville gerne være færdige i det gode vejr, så Niels tog en ordentlig tørn med det resultat, at ryg og krop var noget øm af alt det løfteri.

foto 5-10

Der er lavet plads til, at man kan holde med trailer

 

 

 

 

Efter fire dage var støttemuren på plads, og entreprenøren kom forbi igen og tilpassede og planede jorden omkring ridebanen og fyldte sand op ved støttemuren.

Endelig var baneprojektet færdig, og banen klar til brug.

foto 1-32

Banen er nyplanet og klar til hest og rytter

Læs også How to – lave en ridebane del 1

 

 

 

 

How to – lave en Ridebane del 1

Standard

Jeg har længe ønsket mig en lækker ridebane, som jeg kan træne på både vinter og sommer. En bane med en plan, fast bund af det bedste materiale, som er godt drænet, så vandet ikke afholder mig fra at bruge den de våde årstider. Jeg er simpelthen så lykkelig over, at drømmen endelig er gået i opfyldelse. foto 2-30

I slutningen af juni startede vi på projektet med en 20×40 ridebane. Men inden da havde jeg ledt en hel del efter information om gode, faste dressurbaner på nettet uden rigtigt at finde noget, der kunne hjælpe mig til at få præcis den bane, jeg drømte om. Men vi har hentet lidt tips her og dér.
Nu har vi i samråd med Grumstrup Maskinstation tryllet en fantastisk bane frem, og her er mine noter, hvis nu andre skulle have behov for lidt hjælp til banebyggeri.

foto 3-14

Det blev til mindst 20 lastbillæs – pyha en trafik

Først kom bulldoseren og flyttede en masse jord, 800 m3 muld blev det til – det er ret meget. Leret nedenunder får en slags dræneffekt, fordi vandet løber af leret i stedet for at blive liggende, derfor fik det en hældning på ca 30 cm til den side, drænet skulle ligge.

Så blev 70 mm drænrør lagt ned dér, hvor vandet løber af leret.
Til sidst kørte vi et 40 cm drænlag på, som er 400 m3 afretningssand på 0-8 mm.
Så blev sandet planet og tromlet helt lige.

foto 3-17

Asfalten skulle liiige prøves af

foto 1-18

Manden på gården var næsten ikke til at rive af tromlen

Næste skridt var et lag af 10 cm asfaltknus, spredt ud oven på sandet og tromlet.

Asfaltknus binder godt sammen så banen ikke ‘vender’, og så gør det banen rigtig fast, mens vandet stadig kan trænge igennem.

foto 4-12

Banen skulle være helt lige, så der var både en grader og en tromle på besøg

foto 5-5

Vi var heldige med tørvejr, men lidt mudder kom der alligevel

Til toppen havde vi valgt stenmel 0,2 mm- ligesom på mange ovalbaner. Det blev spredt i et lag af 12 cm,  og så skulle det planes og tromles.

foto 2-28

Banemesteren selv prøver banen af, da alt er færdigt

foto 1-30

De første fodspor/hovspor på banen

Og vupti!

Vi har fået den fedeste bane med den bedste udsigt.

 

 

 

Men fare for at fornærme nogen synes jeg, det er Danmarks bedste dressurbane for islændere.

Fortsættelse med at smukkesere banen følger i 2. del