Tanker om hestesalg

Standard
(Alle heste på billederne i denne artikel er ejet af glade købere, og de har intet med historierne i artiklen at gøre)
Gigja-2009-06-14-2
Jeg er sikker på, alle os, der har solgt heste, kunne give mange gode råd til hinanden. Her er nogle få oplevelser, jeg har haft, samt hvad jeg har lært af dem:

Igennem årene både på Island og i Danmark har jeg solgt rigtig mange heste til meget forskellige købere. Ind imellem har jeg haft nogle underlige oplevelser, men jeg er nok ukuelig optimist og stoler som udgangspunkt på det bedste i folk, alligevel tager jeg mine forholdsregler:Mímir12

  •  Jeg sender ikke mine heste på prøve eller hjem til køber, før de er blevet dyrlægetjekket. Køber må prøve dem, ligeså mange gange hun/han vil inden køb, men den bliver hos mig indtil alt er på plads.

Engang havde jeg sendt en hest på prøve hos en gut på Island, der måske ville købe hesten, han ville træne den og sælge den videre med tiden. Det var en rigtig fin hoppe med en lækker tølt, spændende afstamning og flot udstråling.

Jeg hørte ikke fra ham gutten, og det undrede mig da lidt men ikke alarmerende meget. Jeg kontaktede ham, og han var interesseret i hoppen, hun skulle bare lige dyrlægetjekkes, så han ville få dyrlægen ud til en handelsundersøgelse.

Jeg ventede endnu en uges tid, men hørte intet nyt. Så ringede jeg til ham, og fik besked om, at hoppen var blevet dyrlægetjekket. Men hun havde haft forandringer på røntgenbillederne, sagde gutten.
Jeg blev ret ked af det, for jeg havde jo regnet med, hun var sund og rask. Da jeg ville hente hende hjem, ville han alligevel gerne købe hende men for en meget lavere pris end oprindelig aftalt.heste fyn 006
Jeg vidste godt, at en hest med røntgenforandringer var svær at sælge, så jeg tænke, at det måske var en ok løsning. Alligevel udbad jeg mig betænkningstid på et par dage. Jeg havde hele tiden en underlig fornemmelse i maven, så jeg besluttede mig for at ringe til dyrlægen for at høre, hvad han mente.

Men dyrlægen i området havde ikke lavet handelsundersøgelsen. Og da jeg ringede rundt til adskillige dyrlæger, var der ingen der havde tjekket lige præcis min hest, og ham gutten kunne pludselig ikke henvise til den dyrlæge, han havde haft ude. Jeg skyndte mig at hente min hest hjem igen.

Jeg lever ikke af hestene på nogen måde og er ikke afhængig af et salg, for at få smør på brødet. Jeg har det privilegie Gerplaat kunne trække mit salg tilbage eller afvise en køber, hvis jeg føler hest og rytter ikke passer sammen. Og det har jeg gjort mere end én gang. Det rigtige match er vigtigt.

  • Hvis ikke jeg kender rytteren i forvejen, så opfordrer jeg folk til at komme to gange, fordi både hest og rytter kan have gode og dårlige dage.
  • Jeg prøver at forventningsafstemme med køber, hvad det er for en hest, hun/han får. Vi bliver tit forelsket med øjnene, og fordi en hest er flot, er den ikke nødvendigvis det bedste match. Nogle gange er det mig, der må vurdere det alene, hvis køber ikke er helt realistisk.

Jeg havde en lidt følsom hest for en del år tilbage, det var en superfed ridehest, sød og kærlig, men den kunne ind Hetjaimellem reagere lidt kraftigt, hvis den blev usikker, den var kun seks og langt fra færdiguddannet. Jeg gjorde meget ud af at fortælle købere, hvordan den var, så de vidste, hvad de kiggede på. Men jeg havde også tillid til, at købere selv var realistisk omkring deres niveau. En dag kom der en pige og prøvede hesten. Det gik rigtig godt, hun virkede lidt usikker men var tydeligvis en dygtig rytter, så jeg regnede med, hun var nervøs, fordi hun prøvede en ny hest. Hun nævnte ikke noget om, at hun var bange eller havde problemer. Den blev dyrægetjekket, og vi lavede kontrakt.

På deres første ridetur blev hesten blev usikker over alt det nye, det gjorde pigen bange, men angsten smittede af på hesten, der spændte op og løb. Pigen kastede sig af og slog sig en hel del. Der var intet ondt i hesten, men den var ikke så erfaren og havde brug for en leder. Pigen havde brug for en hest, der hvilede mere i sig selv. Det kunne jeg først se bagefter.
Jeg tog hesten tilbage, og den fik en anden ejer, der var helt tryg med, hvordan den reagerede, når den blev usikker.

Víxill'14Det gør mig virkelig utrolig glad, når jeg kan fornemme, at jeg har solgt min hest til den helt rigtige køber. Jeg elsker at møde folk, jeg har solgt hest til for ti år siden, og de stadig er ligeså glade for deres hest, som da de købte.

Desværre synes jeg også, jeg hører flere og flere sager om købere og sælgere, der er raget uklar med hinanden.
Et hestesalg er farvet af følelser, det er jo vores kæledyr og for mange en nær ven.
Selvom vi godt er klar over, at det er levende dyr, vi handler med, så glemmer vi ind imellem, at der ikke er nogen garantier for ‘motoren’ eller ‘karosseriet’, og at hesten godt kan ændre personlighed, hvis den bliver flyttet og ikke trives.

Når jeg sælger heste fra Island, gør jeg opmærksom på, at selvfølgelig har hesten øget risiko for sommereksem. Jeg Gæfaogmortenforklarer køber, hvad de kan gøre for at forebygge eksem og understreger, at det er bedre at forebygge – selvom det kræver lidt ekstra arbejde med dækken og fluespray.

  • Jeg laver altid kontrakt, som regel Dansk Islandshesteforenings advokatudarbejdede købekontrakt. Men inden jeg skriver kontrakten, har jeg en snak med køber om betingelser, og hvad der skal tilføjes kontrakten, og så sender jeg den som regel til gennemsyn. Jeg skriver altid en sundhedserklæring med så meget Billede 083sygdomshistorie, som jeg har kendskab til på hesten.
  • Jeg kræver, at køberen får hesten handelsundersøgt inden salg. Det sikrer også mig mod problemer i fremtiden. Er min hest ikke sund og rask, sælger jeg den ikke, med mindre både jeg og køber er helt klar over, hvad hesten fejler og omfanget.
  • Jeg sælger ikke på afbetaling. Første gang jeg gjorde det, tog det meget lang tid og meget energi at kradse pengene ind og den allersidste gang, jeg gjorde det, sagde køber efter et par måneder, at det var en dejlig hest, men at hun ikke gad have hesten alligevel. Køber lod være med at betale afdrag, og så kunne jeg bare hente en fed og dårlig trænet hest og træne den op til salg igen, men køber kunne ikke forstå, at hun havde misbrugt min tillid og tid.foto 3-27
    Jeg har været heldig, for brudte afdragsordninger har kostet andre sælger dyrt.
    Som sælger har man kun få muligheder ved afbetalingsaftale, så hvis køber ikke har gode intentioner, står man i en meget dårlig situation.
  • Sælger man til venner, så skriv alligevel det hele ned – hellere for meget end for lidt. En kontrakt, hvor begge parter har afstemt forventningerne, kan redde venskaber og forebygge mange misforståelser.

Jeg kan kun opfordre både sælger og køber til ærlig og redelige handler, men det er nok en del af gamet som sælger, at man render ind i uheldige episoder. De eksempler, jeg har med her ovenfor, tjener til at illustrere nogle af de principper, jeg følger, men de har på ingen måde ødelagt mit engagement, når jeg sælger en af mine heste.

(Billederne i denne artikel er  af heste, jeg har solgt, og som er ejet af glade ejere. De har intet med historierne i artiklen at gøre)

How to – lave en Ridebane del 1

Standard

Jeg har længe ønsket mig en lækker ridebane, som jeg kan træne på både vinter og sommer. En bane med en plan, fast bund af det bedste materiale, som er godt drænet, så vandet ikke afholder mig fra at bruge den de våde årstider. Jeg er simpelthen så lykkelig over, at drømmen endelig er gået i opfyldelse. foto 2-30

I slutningen af juni startede vi på projektet med en 20×40 ridebane. Men inden da havde jeg ledt en hel del efter information om gode, faste dressurbaner på nettet uden rigtigt at finde noget, der kunne hjælpe mig til at få præcis den bane, jeg drømte om. Men vi har hentet lidt tips her og dér.
Nu har vi i samråd med Grumstrup Maskinstation tryllet en fantastisk bane frem, og her er mine noter, hvis nu andre skulle have behov for lidt hjælp til banebyggeri.

foto 3-14

Det blev til mindst 20 lastbillæs – pyha en trafik

Først kom bulldoseren og flyttede en masse jord, 800 m3 muld blev det til – det er ret meget. Leret nedenunder får en slags dræneffekt, fordi vandet løber af leret i stedet for at blive liggende, derfor fik det en hældning på ca 30 cm til den side, drænet skulle ligge.

Så blev 70 mm drænrør lagt ned dér, hvor vandet løber af leret.
Til sidst kørte vi et 40 cm drænlag på, som er 400 m3 afretningssand på 0-8 mm.
Så blev sandet planet og tromlet helt lige.

foto 3-17

Asfalten skulle liiige prøves af

foto 1-18

Manden på gården var næsten ikke til at rive af tromlen

Næste skridt var et lag af 10 cm asfaltknus, spredt ud oven på sandet og tromlet.

Asfaltknus binder godt sammen så banen ikke ‘vender’, og så gør det banen rigtig fast, mens vandet stadig kan trænge igennem.

foto 4-12

Banen skulle være helt lige, så der var både en grader og en tromle på besøg

foto 5-5

Vi var heldige med tørvejr, men lidt mudder kom der alligevel

Til toppen havde vi valgt stenmel 0,2 mm- ligesom på mange ovalbaner. Det blev spredt i et lag af 12 cm,  og så skulle det planes og tromles.

foto 2-28

Banemesteren selv prøver banen af, da alt er færdigt

foto 1-30

De første fodspor/hovspor på banen

Og vupti!

Vi har fået den fedeste bane med den bedste udsigt.

 

 

 

Men fare for at fornærme nogen synes jeg, det er Danmarks bedste dressurbane for islændere.

Fortsættelse med at smukkesere banen følger i 2. del 

 

Han manglede kraftigt penge

Standard

Da jeg første gang kom til Island tilbage i 1992, synes jeg, der var koldt og gråt, vi kørte utrolig meget i bil, og de heste, jeg prøvede, kunne ikke styres med de signaler, jeg var vant til.

Billede 006Men jeg blev alligevel draget tilbage til lavalandet, for der var jo heste over det hele på markerne!

Da jeg flyttede derop i ’97, efterlod jeg min søde hoppe hos nogle venner herhjemme, for jeg kom jo hjem til hende igen efter et år. Og jeg kunne på ingen måde forestille mig, at jeg hellere ville have nogle af de der ustyrlige heste i stedet.

Jarlhettagalop

Vores første stævne

Det første sted, jeg arbejdede, havde nogle fine heste, men der var ingen, der fristede, jeg havde nemlig den dejligste hoppe derhjemme. Men efterhånden begyndte jeg at kigge til andre hestes side. Jeg red en masse lækre heste i det daglige, og jeg begyndte at fornemme, at min søde hoppe måske ikke var nok længere, selvom hun havde gjort det godt til stævnerne.

Min næste arbejdsgiver mente, at han havde liiige hesten for mig. Men eftersom alle de søde islændinge troede, de skulle sælge mig en eller anden krikke, havde jeg ikke de store forhåbninger. Desuden var der krise på gården, og han manglede penge.
Da hesten så også viste sig at være en musegråbroget hoppe, var jeg helt overbevist om, at han ville snyde mig til at falde for en flot farve.
Det havde jeg nu ikke tænkt mig, for jeg ville have en konkurrencehest, én jeg kunne ride stævner på og klare mig godt med.
JarlhettatøltEndelig fik han mig lokket til at kigge på hende -mest for at få fred. Hun var p….flot og jeg var solgt. Hun hed Jarlhetta og var en lille, lang, musegråbroget hoppe med fantastiske bevægelser, og jeg elskede at ride hende.

Jeg tror, Jarlhetta er den hest, der har rykket mig mest igennem tiden, jeg havde kun redet semi-seriøst i 4-5 år, da jeg fik hende. Hun gav mig en bedre forståelse for samling og schenkler plus sæde, og så lærte hun mig at elske den bløde, smidige tølt og en hest med masser af vilje. Vi startede vores første stævne i Mosfellsbær, da hun var kun seks år, og vi kom direkte i finalen. Jeg var revnefærdig af stolthed. Jarlhetta og jeg fik en del stævner Jarlhetta-Camillasammen, distrikststævner, Sydlandsmesterskaberne og Landsmót, og vi har fået rigtig gode placeringer. Hun er den hest, jeg har prøvet mest nyt med, og i 2001 begyndte jeg at overveje en kåring. Jeg havde i flere år arbejdet for kåringsryttere og havde også stillet heste til bygningsbedømmelse, men aldrig redet kåring selv. Jarlhetta blev min debut på kåringsbanen.
Hun var en afsindig flot hest til stævnerne, og forventninger var selvfølgelig store, men jeg blev noget skuffet. Hun kom ikke en gang i 2. klasse og fik kun 7.5 for tølt. Set ud fra mit perspektiv i dag, var det egentlig en ok debut, jeg havde jo aldrig prøvet det før, og havde ingen anelse om, hvor meget det krævede.

Víxilldec13_1

Víxill efter Jarlhetta og Asi frá Kálfholti

Året efter kvalificerede vi os til Landsmót, og det blev vores allersidste stævne sammen. Jeg ifolede Jarlhetta efter Landsmót 2002, men så blev hun forfangen, og hendes tid som konkurrencehest sluttede dér.

Senere kom der mange andre lækre heste til, blandt andet Gerpla og Selja, der begge blev kåret i første klasse, men Jarlhetta er noget helt specielt for mig.

AuðlindogJarlhetta

Jarlhetta med Auðlind efter Bliki Annar frá Strönd

Hun har givet mig nogle fantastiske afkom med den lækreste tølt og det bedste sind, jeg til dato har oplevet. Jeg har kun et afkom tilbage efter Jarlhetta, Auðlind, hun er tre, og hende glæder jeg mig meget til at arbejde med.

Jarlhetta står stadig på Island. Hun har fået 7 levende afkom.
I dag er hun i kærlig pleje hos Lena og Magnús på Efra-Hvoll, som også har fået to føl på hende.

Gæfa2 2

Jarlhetta og Gæfa efter Deilir frá Hrappsstöðum