Benkvalitet – hvad handler det om?

Standard

Jeg har i længere tid gerne villet skrive et indlæg med let forståelig information om benkvalitet hos islænderne.
Men benkvalitet er noget, der skal mærkes, så det er lidt af en udfordring at forklare, hvordan gode og dårlige ben føles, men jeg prøver. Forstør gerne billederne, så du bedre kan se detaljerne på benene.

På billede 1 her nedenunder til venstre har jeg markeret det område, man taler om, når man taler om senernes kvalitet. Det er den dybe bøjesene og den overfladiske bøjesene, jeg har rammet ind. Prøv at lægge mærke til forskellen på senerne på benene på de øvrige billeder.

foto 4-23

Billede 2. Positivt: Stærke sener, ikke helt så markerede sener som på billede 1. Spinkle ben. Slet intet hovskæg trækker ned i karakteren. De her ben har fået 7,5 til kåring

sesener

Billede 1. Positivt: Meget markerede sener, stærke sener at se på, godt med hovskæg. Stærke ben at se på. Far har 8,5 for ben og mor har 7,5.

På benet til venstre er senerne meget markeret og tydelige. De ser stærke ud og benene virker tørre.

Når man siger, at senerne er markeret, betyder det, at der er god plads mellem den dybe bøjesene og den overfladiske bøjesene og mellemrummet er tydeligt, når man presser fingrene let ned mellem senerne.

På billedet til højre er mellemrummet mellem senerne knap så bredt, og benet ser en smule spinklere ud.

Når vi taler om tørre ben, taler vi om hvorvidt, der samles en smule væske i mellemrummet nederst lige før kodeleddet, hvor man stadig kan mærke senerne. Her under til venstre har jeg markeret det område, man oftest mærker på, når man vurderer om benene er tørre. ‘Ikke tørre lemmer’ kan der stå til en kåring, hvis der er væske i benet. Hævelsen føles som en lille gelépude som regel mellem de to sener ved kodeleddet.

foto 2-36

Billede 3. Positivt: Tydeligt markerede sener og gode stærke sener. Tørre ben. På minussiden kun lidt hovskæg. Far har 8 for benkvalitet, mor er ukåret.

Vådeben

Billede 3. Positivt: Stærke sener. Men ikke så markerede sener, de sidder tæt sammen. Far har 7,5 for benkvalitet, mor er ukåret.

Benene her til venstre har meget let væskeansamling nederst ved kodeleddet. Hesten har været på en længere ridetur, og det er ikke unormalt eller tegn på sygdom, at den får en lille smule væske i benene efter belastning.

Benene til venstre er helt tørre, det ses bedst ved, at man kan se senerne helt ned til kodeleddet, men man kan kun være sikker, når man mærker efter.

Og nu skal du selv ud og mærke på ben for at øve dig i at mærke forskellen på gode og knapt så gode ben.

 

foto 2-37

Billede 5. Umarkerede sener, men senerne ser middelkraftige ud. Se på billede 2, de her ben er stærkere at se på. Far har 6,5 for ben og mor har 8,0 for ben.

Benkvalitet er ikke en udiskuterbar faktor, og der har altid været megen diskussion om benkvaliteten.

En af de mest kendte avlere på Island, hvis heste er opkaldt fra Sauðárkrókur, har ofte brokket sig over bedømmelsen af benkvalitet. Hans heste fik ofte ‘kun’ 7,5 eller 8 for benkvalitet, fordi de ikke havde så markerede sener, til gengæld var senerne meget stærke og kraftige, og benene stærke at se og mærke på.

Denne avler bad ofte om beviser på, hvorfor sener skulle være markerede. En af hans modargumenter var, at hans heste aldrig havde haft problemer med benene. Han er desværre død nu, men han avlede igennem hele sit liv, og det er vist også anerkendt blandt mange trænere, at heste ud af hans avl havde gode ben. Så måske havde han en pointe…

Skal man ud og købe hest, kan ‘våde ben’ være tegn på skader eller overanstrengelse. Men mærk hesten både før og efter ridning, for hver hest har sin helt egen benkvalitet fra naturen, og den finder man bedst ved at kende benets reaktion ved anstrengelse og efter hvile.

Til sidst vil jeg understrege, at jeg hverken er dyrlæge eller kåringsdommer.
Indlægget er skrevet alene ud fra min egen erfaring og den lærdom, jeg har tilegnet mig, da jeg tog avlskåringseksamen – en del af adgangsprøven til Félag Tamningamanna (det islandske beriderforbund).
Benene på billederne tilhører egne heste og andres heste, som jeg har fået lov til at tage billeder af.

Smid skuffelserne væk og nyd hesten!

Standard

At finde ud af, hvad jeg vil, og hvad mine mål er med mine heste, sparer mig ofte for dårlig samvittighed og skuffelser og hjælper mig at være mere målrettet og bruge min tid bedst muligt med hestene.Júlía 12. april '13
For at jeg kan få mest mulig glæde ud af arbejdet og samværet med mine heste, bruger jeg lidt tid på at lære mig selv og mine tanker bedre at kende, både de helt bevidste og de knap så bevidste.

Herunder er der nogle punkter, der har hjulpet mig og andre på vej:

Tag en blyant og skriv minimum 3-5 linjer ned om hvert punkt. Det skal være det allerførste, du tænker på. Lad være med at tænke på argumenterne for og imod. Du behøver ikke vise det, du skriver, til nogen, det er kun for dig selv.

foto 3-281) Hvad drømmer du om med min hest? (Hvis du kan vælge frit på alle hylder, hvad er så din drøm?)

Det kan være alt lige fra at kunne tølte rent, turde ride alene i skoven til at ride konkurrencer på højt plan eller vinde et bestemt stævne. Men det er vigtigt at blive klar over, hvad ens drømme er. Undgå at feje dem væk, fordi du ikke synes, de er realistiske, bare skriv dem ned.

2) Hvor meget arbejde/tid er du parat til at lægge i din hest?

For at bruge tid på hesten skal du muligvis ofre noget andet. Det kan være tid med veninderne, familien, eller tid fra andre interesser. Har du fuldtidsarbejde, tre børn og hus, der skal sørges for, et krævende arbejde, et handicap og foto 5-18måske også andre fritidsinteresser, der tager din tid, er det ikke sikkert, du har tid eller overskud til at træne hver eneste dag, ride stævner i weekenderne eller tage på kurser hver måned.
Realistisk set hvor meget tid kan du så afse med din hest hver dag, uge og måned? Prøv at være konkret både med timeantal og antal dage pr. uge.

3) Hvad er det allervigtigste ved samværet med din hest?

Hvad gør dig glad og giver dig ro og energi? Er det at nusse og strigle den, træne med den, ride alene i skoven på den, skridte lange ture, tage på fede fællesture, ride stævner eller deltage i kurser. Er det at gå og hygge i stalden med de andre opstaldere, er det turene med familien? Hvad nyder du mest og vil allermindst undvære som hesteejer?

4) Hvis du nu tager den tid, du har afsat i nr. 2, kan din drøm i nr. 1 så lade sig gøre?

Dagsbrúnaugust14Prøv at se bort fra alle andre faktorer. Kan du så med træning og hjælp i uger, måneder eller år opnå din drøm med den tid, du har afsat i nr. 2 til at ride din hest? Kan du lære at tølte med din hest? Kan du ride komme til at ride en høj klasse til stævnerne? Kan du tilride din egen unghest eller hvad din drøm nu er?
Og så er der jo den lille faktor, der hedder din hests potentiale.

4) Er det realistisk at opnå din drøm i nr. 1 med den hest, du ejer i dag?

Hvis du gerne vil være Danmarksmester, kræver det en hest af en vis kaliber. Hvis du er en nervøs rytter og gerne vil foto 4-22blive mere modig, er det vigtig, at din hest giver dig mod og arbejder med dig. Hvis du gerne vil lære at tølte rent, skal hesten have anlæg for det. Hvis er nybegynder og gerne vil lære at ride, er en unghest nok ikke den bedste læremester.

5) Hvis du ikke har tiden eller hesten til at opnå din drøm i nr. 1, kan du så opnå det allervigtigste i samværet med din hest, som du skrev i nr. 3?

Hvis ikke du kan blive verdensmester med den tid og den hest, du har til rådighed, kan mindre så gøre det? Hvis du nyder at udvikle dig med din hest og blive dygtigere og klogere, kan du så lære at leve med, at I måske ikke kommer langt på stævnebanerne? Hvis din hest ikke kan tølte, men du nyder at passe den og strigle den, kan det så være nok for dig? Nogle gange tror vi, at lykken er en ny hest, et kursus, en stævneroset, en ny sadel. Men måske har vi i virkeligheden allerede det, vi ønsker os, og vi skal i stedet lære at skrue foto-150forventningerne lidt ned til os selv og vores hest.

Det er fantastisk at have hest. Det giver mange dejlige oplevelser og udvider vores horisont. Lær at nyde din tid med hesten så meget som muligt, istedet for at slå dig selv i hovedet med det, du ikke kan eller ikke når.

Dårlig samvittighed eller skyhøje forventninger giver ikke noget godt til livet, det udvikler os ikke snarere tværtimod. Lær at sætte realistiske mål, de virker ligesom trapper og løfter os opad.

Vær lige så forstående overfor dig selv, som du er overfor din hest – og så lidt til.

How to – lave en Ridebane del 1

Standard

Jeg har længe ønsket mig en lækker ridebane, som jeg kan træne på både vinter og sommer. En bane med en plan, fast bund af det bedste materiale, som er godt drænet, så vandet ikke afholder mig fra at bruge den de våde årstider. Jeg er simpelthen så lykkelig over, at drømmen endelig er gået i opfyldelse. foto 2-30

I slutningen af juni startede vi på projektet med en 20×40 ridebane. Men inden da havde jeg ledt en hel del efter information om gode, faste dressurbaner på nettet uden rigtigt at finde noget, der kunne hjælpe mig til at få præcis den bane, jeg drømte om. Men vi har hentet lidt tips her og dér.
Nu har vi i samråd med Grumstrup Maskinstation tryllet en fantastisk bane frem, og her er mine noter, hvis nu andre skulle have behov for lidt hjælp til banebyggeri.

foto 3-14

Det blev til mindst 20 lastbillæs – pyha en trafik

Først kom bulldoseren og flyttede en masse jord, 800 m3 muld blev det til – det er ret meget. Leret nedenunder får en slags dræneffekt, fordi vandet løber af leret i stedet for at blive liggende, derfor fik det en hældning på ca 30 cm til den side, drænet skulle ligge.

Så blev 70 mm drænrør lagt ned dér, hvor vandet løber af leret.
Til sidst kørte vi et 40 cm drænlag på, som er 400 m3 afretningssand på 0-8 mm.
Så blev sandet planet og tromlet helt lige.

foto 3-17

Asfalten skulle liiige prøves af

foto 1-18

Manden på gården var næsten ikke til at rive af tromlen

Næste skridt var et lag af 10 cm asfaltknus, spredt ud oven på sandet og tromlet.

Asfaltknus binder godt sammen så banen ikke ‘vender’, og så gør det banen rigtig fast, mens vandet stadig kan trænge igennem.

foto 4-12

Banen skulle være helt lige, så der var både en grader og en tromle på besøg

foto 5-5

Vi var heldige med tørvejr, men lidt mudder kom der alligevel

Til toppen havde vi valgt stenmel 0,2 mm- ligesom på mange ovalbaner. Det blev spredt i et lag af 12 cm,  og så skulle det planes og tromles.

foto 2-28

Banemesteren selv prøver banen af, da alt er færdigt

foto 1-30

De første fodspor/hovspor på banen

Og vupti!

Vi har fået den fedeste bane med den bedste udsigt.

 

 

 

Men fare for at fornærme nogen synes jeg, det er Danmarks bedste dressurbane for islændere.

Fortsættelse med at smukkesere banen følger i 2. del 

 

Han manglede kraftigt penge

Standard

Da jeg første gang kom til Island tilbage i 1992, synes jeg, der var koldt og gråt, vi kørte utrolig meget i bil, og de heste, jeg prøvede, kunne ikke styres med de signaler, jeg var vant til.

Billede 006Men jeg blev alligevel draget tilbage til lavalandet, for der var jo heste over det hele på markerne!

Da jeg flyttede derop i ’97, efterlod jeg min søde hoppe hos nogle venner herhjemme, for jeg kom jo hjem til hende igen efter et år. Og jeg kunne på ingen måde forestille mig, at jeg hellere ville have nogle af de der ustyrlige heste i stedet.

Jarlhettagalop

Vores første stævne

Det første sted, jeg arbejdede, havde nogle fine heste, men der var ingen, der fristede, jeg havde nemlig den dejligste hoppe derhjemme. Men efterhånden begyndte jeg at kigge til andre hestes side. Jeg red en masse lækre heste i det daglige, og jeg begyndte at fornemme, at min søde hoppe måske ikke var nok længere, selvom hun havde gjort det godt til stævnerne.

Min næste arbejdsgiver mente, at han havde liiige hesten for mig. Men eftersom alle de søde islændinge troede, de skulle sælge mig en eller anden krikke, havde jeg ikke de store forhåbninger. Desuden var der krise på gården, og han manglede penge.
Da hesten så også viste sig at være en musegråbroget hoppe, var jeg helt overbevist om, at han ville snyde mig til at falde for en flot farve.
Det havde jeg nu ikke tænkt mig, for jeg ville have en konkurrencehest, én jeg kunne ride stævner på og klare mig godt med.
JarlhettatøltEndelig fik han mig lokket til at kigge på hende -mest for at få fred. Hun var p….flot og jeg var solgt. Hun hed Jarlhetta og var en lille, lang, musegråbroget hoppe med fantastiske bevægelser, og jeg elskede at ride hende.

Jeg tror, Jarlhetta er den hest, der har rykket mig mest igennem tiden, jeg havde kun redet semi-seriøst i 4-5 år, da jeg fik hende. Hun gav mig en bedre forståelse for samling og schenkler plus sæde, og så lærte hun mig at elske den bløde, smidige tølt og en hest med masser af vilje. Vi startede vores første stævne i Mosfellsbær, da hun var kun seks år, og vi kom direkte i finalen. Jeg var revnefærdig af stolthed. Jarlhetta og jeg fik en del stævner Jarlhetta-Camillasammen, distrikststævner, Sydlandsmesterskaberne og Landsmót, og vi har fået rigtig gode placeringer. Hun er den hest, jeg har prøvet mest nyt med, og i 2001 begyndte jeg at overveje en kåring. Jeg havde i flere år arbejdet for kåringsryttere og havde også stillet heste til bygningsbedømmelse, men aldrig redet kåring selv. Jarlhetta blev min debut på kåringsbanen.
Hun var en afsindig flot hest til stævnerne, og forventninger var selvfølgelig store, men jeg blev noget skuffet. Hun kom ikke en gang i 2. klasse og fik kun 7.5 for tølt. Set ud fra mit perspektiv i dag, var det egentlig en ok debut, jeg havde jo aldrig prøvet det før, og havde ingen anelse om, hvor meget det krævede.

Víxilldec13_1

Víxill efter Jarlhetta og Asi frá Kálfholti

Året efter kvalificerede vi os til Landsmót, og det blev vores allersidste stævne sammen. Jeg ifolede Jarlhetta efter Landsmót 2002, men så blev hun forfangen, og hendes tid som konkurrencehest sluttede dér.

Senere kom der mange andre lækre heste til, blandt andet Gerpla og Selja, der begge blev kåret i første klasse, men Jarlhetta er noget helt specielt for mig.

AuðlindogJarlhetta

Jarlhetta med Auðlind efter Bliki Annar frá Strönd

Hun har givet mig nogle fantastiske afkom med den lækreste tølt og det bedste sind, jeg til dato har oplevet. Jeg har kun et afkom tilbage efter Jarlhetta, Auðlind, hun er tre, og hende glæder jeg mig meget til at arbejde med.

Jarlhetta står stadig på Island. Hun har fået 7 levende afkom.
I dag er hun i kærlig pleje hos Lena og Magnús på Efra-Hvoll, som også har fået to føl på hende.

Gæfa2 2

Jarlhetta og Gæfa efter Deilir frá Hrappsstöðum